Christian Gross Jørgensen (1944-2022) var en dygtig amatørkunstner med sin helt egen stil. Han var Frederikssund-borger og hele sit liv ivrigt medlem af Frederikssund Vikingespillene, til hvem han testamenterede hele sin arv og sine malerier. 

Christian startede sent med at male, imens han boede på plejecentret Tolleruphøj. Han gjorde sig umage og viste dyb respekt for håndværket. I sin ungdom blev han udlært som bagermester, deraf tilnavnet Christian Bager. 

Tryk på et billede, så kommer du ind i galleriet og får oplyst titler, formater og priser.

 Christian Gross Kunst

Christian Gross Jørgensen sov stille ind den 28. februar 2022. Her kan du læse et mindeord skrevet af Camilla Dupont, formand for Frederikssund Vikingespil

Christian Gross Jørgensen, født den 3. september 1944, har været frederikssunder det meste af sit liv og har arbejdet som bager og slagter. Han har været meget aktiv i Frederikssund vikingespil, blandt andet som kulissemaler. Her gik han under navnet Christian Bager. Formentlig fordi han ved en festlig lejlighed var mester for et meget stort overflødighedshorn.

Christian Gross er som maler selvlært, han har altid malet og har altid været meget produktiv. To gange har han udstillet på Elværket og en gang i Slangerup Bio.

Christian Gross arbejder i sin helt egen lettere naivistiske stil og med dyb respekt for håndværket – både i akvarel, olie på lærred, blyantstegning og rya-vævning.

Der kom rigtig gang i  Christian Gross Kunst, da han i 2011 flyttede ind på omsorgscentret Tolleruphøj i Oppe Sundby. Christian Gross har gavmildt bidraget til omsorgscentrets udsmykning.

Den lokale kunstner Xenia Michaelsen  og journalist og fotograf Carsten Legaard lavede i 2021 denne hjemmeside for Christian Gross med fotos af hans malerier.

Se også omtalen i

Frederikssund Kunstindex